IFL Standby Team
Kuverteringsopgave for Børns Vilkår
En gang imellem får IFL Standby Teamet i Skandia opgaver med at pakke kuverter på vegne af hjælpeorganisationerne. For eksempel, når der skal sendes girokort eller andet materiale ud til medlemmer og bidragsydere. I eksemplet på billederne var det Børns Vilkår, der på en time fik pakket 1.800 kuverter
"Jeg er rigtig stolt af at være på en arbejdsplads, hvor det hele ikke kun handler om bundlinjen, men hvor man også prioriterer at gøre noget for andre mennesker", fortæller Charlotte Westh, leder af Lifelinelinjen i Skandia.
Hun tilføjer:
"Jeg er forholdsvis ny i Skandia, og pakkeopgaven var det første frivillige arbejde, jeg var med til. Det var rigtigt hyggeligt - og samtidig for mig en god anledning til at lære nogle af mine nye kollegaer at kende".
Også Lars Moberg Bjørnsen, jurist i Skandia, var med til at pakke kuverter.
|
Charlotte Westh
|
Lars Moberg Bjørnsen
|
"Jeg synes, sådan en opgave giver et godt og meningsfyldt afbræk i hverdagen, og man får et socialt fællesskab med sine kollegaer udover det traditionelle ved sommerfesten og julefrokosten", siger han.
Ved en anden lejlighed var det hans juridiske baggrund, han kunne trække på i det frivillige arbejde, da Børns Vilkår havde brug for en fagperson til at gennemgå nogle kontrakter.
"Det er jo fint, at jeg også kan bidrage på den måde. I det hele taget er det sociale arbejde i Skandia noget, jeg gerne nævner over for andre, når jeg fortæller dem om min arbejdsplads", siger Lars Moberg Bjørnsen.
|
Opgaven er løst og Idéer for Livet Ambassadørerne skal tilbage til det daglige arbejde.
|