Frivillig ved Landsbyløbet

En gang årligt afvikles Ledøje-Smørums Landsbyløb, som er Danmarks første økologiske motionsløb. Her har Anette Darholt valgt at lægge sine frivillige krafter. Anette er ansat som sygeplejerske i Sundhedscenteret i Skandia og hendes kompetencer herfra, kan hun også bruge i det frivillige arbejde. Hun er nemlig udstyret med en lille førstehjælpskasse og kan hjælpe løbere, der har fået småskader eller er blevet dehydrerede.

"Jeg har valgt at hjælpe til ved Landsbyløbet, fordi jeg synes, det er fedt at bidrage til noget, der skaber sammenhold i et lille lokalsamfund. Desuden er det jo sundt at motionere, og derfor støtter jeg selvfølgelig sådan en sag."

Udover at være hende med førstehjælpskassen, knokler Anette også med at skære frugt og lave saft til de 700 motionister, som deltager i løbet.

"Alle er glade for at få hjælp og hele løbet er baseret på frivillige kræfter, og det vil jeg selvfølgelig gerne deltage i."

Darholt _saftbod

 

Materiale

Vi har udarbejdet forskelligt materiale om al Skandias arbejde med socialt ansvar. Det kan du downloade her

> Materiale