Frivillig i Mandecenteret

Til daglig arbejder Jørgen Leschly Thorsted som Head of Strategy Sales i Skandia. 5-7 timer om måneden skifter Jørgen dog computer og salgsstatistikker ud med mikrofon og middagssnak. Jørgen arbejder nemlig frivilligt for Mandecenteret i København. Mandecenteret er et tilbud til mænd, som føler deres liv er gået i sort. Centeret hjælper blandt andet mænd med personlig rådgivning, coaching, parsamtaler og samvær med andre.

"Tanken er, at jeg skal fortælle om Mandecenterets arbejde og betydningen heraf. Hen over året skal jeg holde en række foredrag for at indsamle penge til deres arbejde".

Jørgen bliver en slags 'offentlighedsperson', som de kalder det i centeret. I den forbindelse kombinerer Jørgen det frivillige arbejde med sin store passion for ekstremløb. Han stiller op i det 692 km lange løb 'Yukon Arctic Ultra' til fordel for Mandecenteret. På den made håber Jørgen og Mandecenteret at skabe noget opmærksomhed omkring centeret.

Derudover har Jørgen også planer om at kigge forbi Mandecenteret en gang i måneden for at spise middag med brugerne og udveksle erfaringer.

"Jeg har allerede været forbi et par gange og jeg oplever stor glæde fra brugerne ved, at der kommer en  udefra, som vil dem og forstår dem. Oven i det, så er det bare rigtig, rigtig hyggeligt!".

Thorsted _Marokko

 

Materiale

Vi har udarbejdet forskelligt materiale om al Skandias arbejde med socialt ansvar. Det kan du downloade her

> Materiale